John’s Tømrerfirma i Struer er en mindre tømrer- og snedkervirksomhed, som løser alle former for traditionelle tømreropgaver. Firmaet, der oprindeligt er grundlagt i starten af 1900-tallet og er Struers ældste tømrer- virksomhed, ejes og drives af tømrermester John Aasborg Nielsen.
Gennem en årrække har vi specialiseret os på flere forskellige områder. Nænsom og håndværksmæssig restaurering af gamle døre og vinduer er en af vores hovedaktiviteter, og talrige bygninger i Struer er blevet restaureret af John’s Tømrerfirma.